vibekeAnsigtsbehandling med peelende effekt – anbefaling

Endnu en gang lægger jeg mig på briksen hos Jenet. Jeg har kun gået hos Jenet i et år. Tidligere var jeg ikke god til at bruge penge på mig selv.

Men det er jeg blevet. Faktisk lærte Jenet mig det.

Det gjorde hun ved at give mig en gave – en ansigtsbehandling.

Og efter første behandling så jeg, hvor smuk min hud kan være og så svor jeg, at uanset hvad så var jeg det værd. Jeg går nu hos Jenet hver fjerde til sjette uge og denne gang er en særlig gang.

Denne gang skal jeg have ansigtsbehandling med pensling. Penslingen er en dybderens med peeling effekt.

Jenet starter med at rense min hud.

Det elsker jeg (også). Jenet er så kompetent og hendes hænder og fingre danser rundt i mit ansigt som en smuk duet fra Svanesøen. Huden vækkes til live så småt. Efter rens skal penslingen på. Den pensles på med en fin pensel i hele ansigtet og allerede ved første strøg mærkes effekten. Pensling er baseret på mælkesyre, så syren arbejder straks den kommer på huden. Det føles umiddelbart sviende men lynhurtigt erstattes denne fornemmelse af en fornemmelse af tusinde mikroskopiske finger som danser og løber rundt på huden.

Jeg lukker øjnene og følger opmærksomt penslingens arbejde i min hud. Fornemmelsen skifter hele tiden, fra dans og løb til en oplevelse af små arbejdsomme miniaturer, som bygger om i mine hudlag. Det er sjovt at være opmærksom på og på en måde ret meditativt for pludselig ringer uret og de tre minutter er gået.

Jenet vasker nænsomt penslingen af og giver mig en maske på. Den kan jeg ligge med i et kvarter. Den føles kølende og beroligende, som en kærlig hånd på mine kinder.

Jeg mærker tydeligt hvordan den arbejder i dybden med at nære og pleje min hud. Penslingen har nærmest åbnet huden, så den kan modtage plejen. Det føles godt, ligesom at spise når man har været meget sulten.

Når masken skal af giver Jenet mig hovedbunds og ansigtsmassage.

Det er viiiidunderligt!

Jeg slapper helt af og giver slip på dagens stress og jag alt imens Jenet masserer mine spændinger og får mig til at slappe mere og mere af.

Jeg husker ikke hvad Jenet slutter med for da er jeg for længst blundet hen.

Men jeg ved hvor opfrisket og levende min hud føles og ser ud efter en selvforkælelse hos Jenet.

Penslingen har fjernet mine pigmentforandringer, fregner og givet en ensartet kulør med glød til hele mit ansigts hud. Og min hud er blevet så blød – du ved babynumseblød. Det elsker jeg, det får mig til at føle mig meget yngre og min hud ser også yngre ud. Jeg elsker mine regelmæssige behandlinger hos Jenet.

Hun får mig til at føle mig som den smukkeste kvinde i verden og den med den lækreste ansigtshud… ;-)

Book dig en tid og oplev det selv. book tiden her

Som de siger i L’Oreal – fordi jeg fortjener det, så siger jeg; fordi jeg er det værd!

God fornøjelse

Kh Vibeke Fraling

http://www.vibekefraling.dk

Klinik Unik / Jenet Helvig

Vil du også se min youtube kanal så TRYK HER